JR.NBA afholdes i år i feb-marts måned med et finale stævne fredag d. 14 juni i Gentofte. I feb-marts måned spiller hvert hold fire kamp mod modstanderne i deres pulje. De fire kampe afvikles over to stævne dage.

Deltagelse i selve Jr. NBA turneringen er gratis for skolerne.

•De fem hold som går videre til Jr.NBA ligaen bliver tildelt ved lodtrækning et NBA hold og modtager op til 14 spillesæt fra det pågældende hold til de deltagende spillere (som spillerne efterfølgende må beholde).

•I forpligter jer som skole til at deltage i 4 stævner af op til 3 timers varighed (afvikles i perioden februar-marts), såfremt man kvalificerer sig, forpligter man sig til at deltage i finalestævnet (afvikles over 1 hel skoledag d. 14 juni).

•Transport til og fra de indledende stævner (altid afviklet i skolens lokalområde) er for skolernes egen regning, mens der til finalestævnet vil blive stillet gratis bustransport til rådighed for alle skoler/klubber med mere end 25 km. til Gentofte hallen. 

Jr. NBA afvikles efter følgende turneringsform:

The Regular Season (Grundspillet): Der spilles 4 kampe i grundspillet, 1 kampe mod hvert af holdene i ens egen division. Kampene er fordelt på 2 lokale stævner, hvor hvert hold spiller 2 kampe pr. stævne. Udebliver man fra et stævne, bliver man taberdømt 0 – 15 i begge stævnets kampe.

The Playoffs (Finalestævnet): 32 Jr. NBA hold deltager i The Playoffs som er en 1-dags event fredag d. 14 juni i Gentofte hallen. Der spilles efter ”single elimination” format med placeringskampe, hvilket betyder at alle hold er garanteret min. 2 kampe.

Kvalifikation til The Playoffs: De to bedst placeret hold i ens division går videre til finale stævnet.